tirsdag den 21. juli 2009

Regn, regn - Hollywood Studios, shopping, pool...

Dagen startede med regnvejr - det lignede heldagsregn. Men i Hollywood Studios skulle vi, så på med regnjakkerne, heldigvis var der kun ca. 25 grader (det er lidt varmt med regnjakker, hvis der er 35 grader). Desværre havde vi ret, regnen blev ved længe. Daniel og Brian fik prøvet en stor rutsjebane, det var den + noget Toy Story-noget vi kom for. Desværre var der 1 hel times ventetid til Toy Story, selvom vi kom tidligt, så den sprang vi over. Til gengæld siger Daniel at rutsjebanen er det bedste han har prøvet. Daniel og de to store prøvede også Bach-stage-turen. Den var også ok. Derefter tog vi tilbage og spiste middagsmad på hotellet. Efter middagsmaden tog vi til et outlet-center, hvor der bl.a. var en Disney Outlet. Pigerne købte hver en ting, vi købte også nogle små disney jule-figurer og en body til Ny lille my. Pigerne fik Crocs til børnehave og vuggestue - de kostede 110 kr. til sammen - Daniel fik et par Geox sko og et par Geox sandaler til ca. 500 kr. i alt :)

Endelig blev himlen blå - og vi nåede at være ved poolen fra 17-19 :) Så spiste vi aftensmad på værelset og alle piger gik i seng (Tine ledte efter hotel). Drengene tog hen til hotellets hovedbygning, hvor der var spillemaskiner, vi havde fået et gavekort på 30 min. spilletid, som de brugte.

Tirsdag SKAL vi have fundet et hotel - og Daniel vil gerne nå i Downtown Disney. Ellers ingen planer - men vi tager nok i Magic Kingdom.

Billeder følger.... engang.

Ingen kommentarer: